En ung pige har fået lov til at være alene hjemme. Hun er dog ikke helt alene - hendes elskede hund er der til at beskytte hende. I nyhederne den aften er der et indslag om en seriemorder, som er undsluppet fra fængslet. Før pigen går i seng dobbelttjekker hun at alle døre og vinduer er låst, men opdager at kældervinduet binder. Hun efterlader det ulåst, men låser selvfølgelig kælderdøren og går i seng. Hendes hund lægger sig som sædvanlig under hendes seng.

I løbet af natten bliver hun vækket af en dryppende lyd ude fra badeværelset. Hun rækker halvvågent hånden ned til sin hund og mærker dens velkendte og trøstende slikken og efter et par minutter lykkes det hende at falde i søvn igen. En time senere vågner hun igen og endnu en gang rækker hun hånden ned til sin hund, som trofast slikker hende. Efter endnu en time sker det igen - hun rækker hånden ned til sin hund og bliver beroliget da den slikker hende, men den dryppende lyd holder hende nu vågen. Uanset hvor meget hun vender og drejer sig kan hun ikke falde til ro.

Irriteret står hun op og går ud for at tjekke om hun mon har glemt at slukke vandhanen. Hun åbner badeværelsesdøren og tænder lyset - og bliver mødt af et forfærdeligt syn. Fra bruseren hænger hendes hund med halsen sprættet op fra øre til øre og blodet dryppende ned på gulvet.

Noget i spejlet fanger hendes blik. Hun vender sig rundt. På væggen, skrevet i hendes egen hunds blog, står ordene: "Mennesker kan også slikke."