Brøndmanden er en lidet nævnt, men meget typisk skræmmefigur, som med sikkerhed kan føres tilbage til det 16. århundrede, men grundet hans mange typiske træk øjensynligt går endnu længere tilbage. Han siges at være en kulsort skikkelse (ofte med røde øjne og meget lange arme) som bor nede i brønde o.lign. vandhuller og drukner børn, som kommer for tæt på. I områder hvor han i stedet kendes som "krogmanden" bliver han dog ofte beskrevet som en sort, rød, eller grøn mandsling der sidder på bunden af brønden med en lang krog. Atypisk for skræmmefigurer er, at der også er historier om voksne, som bliver påvirket af brøndmanden, idet han forgifter dem. Med andre ord, han nævnes altså ikke kun som en bøhmand, voksne bruger til at holde børn væk fra farlige steder, men også som en reel figur, voksne har troet på.


Navne
"Brøndmanden" er et ganske nyt navn, som muligvis stammer fra 18- og 1900-tallet, jf. de mange andre navne, som udelukkende bruges om ham som skræmmefigur, inklusive den sorte mand, brøndtrolden, brøndtossen eller manden i brønden.¹ Inden hans brug som skræmmefigur lader brøndmænd ikke til at have haft et fælles navn. Andre navne fra nyere tid inkluderer krogmanden, brøndkælllingen, kildemanden, hølmanden, Grønne Anders, Røde Anders, fodhals og bukkelars.²


Som Væsen
Jeg har hidtil kun fundet én historie om brøndmanden som et reelt væsen, således genfortalt af Holbek & Piø fra en opgørelse i Helsingør Tingbog den 6. august 1582: "Söffren Arkeliemester fik slig krampe eller snærpe i benet, at han ingen ro havde; og da er Kirstine Brender kommen did at ville læse igten [gigten] af hans ben. Og da langt omsider de det bevilgede, bad hun få sig 3 skilling penge, gik så til Söffrens brønd, kastede først en sten i brønden og sagde slige ord: Hør du ord i brønden, her haver du havre til din' heste, brød til din' hunde."

Folklorist Ferdinand Ohrt tolker (ifølge Holbek & Piø) denne beretning således: Den kloge kone mener at Söffrens sygdom skyldes brøndmandens husdyr, som hjemsøger Söffren i form af sygdomsdæmoner. For at tage sine dyr tilbage og lade Söffren være i fred, må brøndmanden gives en affindelsessum. Lignende beretninger ses bl.a. i Frankrig, hvor man undertiden har kastet æbler i brønden for at gøre vandet sundt igen og i "Tjekkoslovakiet" (det er en ældre bog), hvor man på helligaftener har kastet mad i brønden og bedt om rigeligt vand til gengæld.


Som Skræmmefigur
Skræmmefigurer relateret til brønde har øjensynligt eksisteret overalt i landet. Det er én af de mest oplagte figurer at opdigte, på lige fod med "spøgelset i fyrrummet" eller "monstret på loftet" – jeg husker endda at jeg som barn selv havde en unægtelig følelse af, at der var noget farligt nede i vores brønd, allerede inden jeg læste om brøndmanden, og uden at min mor havde opdigtet en lignende figur. At brønde er farlige er et universelt faktum.

Skræmmehistorier, der kan kategoriseres som omhandlende "brøndmanden," er primært blevet indsamlet omkring Jylland, så vidt jeg har været i stand til at se – dog oftest under navnet "krogmanden" (eller "e krochmann" på synnejysk). I Jysk Ordbog beskrives han som en bøhmand "som man skræmte børn med for holde dem væk fra brønden, eller for at holde på lavt vand i vandhuller" og der er to eksemple på brug: "Krogmanden sidder nede i ... brønden; han har en lang krog, som han trækker børnene ned med, hvis de ikke passer på" (1988) og "Krochmand... Han var ude i vandet og havde en stang med en krog på, som han tog børnene med, hvis de gik for langt ud. Fik vi fortalt, da vi var børn" (1976). Som synonymer står kildemand og hølmand.⁴


I Nutiden
Der er nok ikke mange der i dag tror på brøndmanden – selv som skræmmevæsen ser det ud til at han sidst dukkede op i midten af 1900-tallet.² Det betyder dog ikke, at han helt er gået i glemmebogen. Kunstneren Humon har fx tegnet ham gentagne gange sammen med andre folkloriske væsner og derved gjort ham kendt udenfor Danmarks grænser.

Brøndmanden indgår endvidere som et monster i rollespillet "Vaesen – Nordic Horror Roleplaying," delt op i de tre typer 'brøndmand,' 'brøndkælling' og 'brøndtrold,' der dog alle deler udseende (en forvrænget version af de, der spejler sig i brøndens vand) og alle beskrives som "en skræmmehistorie, der har fået sit ejet liv."
Brøndmanden (også kaldet krogmanden) er her karakteriseret ved, at han dukker op i en brønd når tilpas mange mødre har advaret deres børn om at tage sig i agt for brøndmanden. Han lever af den frygt, børnene føler for ham og vil af og til bruge sin lange krog til at drukne et barn for at holde frygten ved lige. Brøndkællingen har umådelig viden om sygdomme og helbredelse deraf, som hun hvisker til dem der stikker hovedet ned i hendes brønd. Hendes håb er at folk vil drukne dem selv. Brøndtrolden flytter ned i brønde i håb om, med sine lange arme, at trække forbipasserende ned og drukne dem.³


Galleri