En vekseldaler er en slags tryllemønt, typisk skabt af djævelen, som giver sin ejer rigdom. De skabes ved mørke ritualer og, da man snyder andre med dem, er det syndigt at bruge dem.



Navne
"Vekseldaler" er det mest almindelige navn.¹ Af synonymer kendes vekseldrittel,² drageskilling og drejeskilling.³

Vekseldaleren har et søsterobjekt, fortunatspungen (eller fåttenåsens-pungen), som er en uudtømmelig pung.⁴ Fortunatspungen lader dog til at være mere folkeeventyrlig end ren folketro, da den kan føres tilbage til den tyske proto-roman, "Fortunatus" (1509).⁵


Beskrivelse
En vekseldaler fungerer typisk ved, at den altid vender tilbage til sin ejers pung eller lomme efter, den er blevet brugt.¹∙⁶⁸⁶⁺¹∙⁶⁸⁷ Man kan altså betale med en vekseldaler så mange gange, man ønsker, uden nogensinde at miste den - men det betyder også, at man snyder alle, som bliver betalt med den, da de ikke får lov at beholde den. Når ærlige folk finder ud af, at de har brugt en vekseldaler, bliver de ramt af skyldfølelse og prøver at slippe af med mønten.¹∙⁶⁸⁷ Man bliver ikke automatisk rig af at eje en vekseldaler, men er nødt til at bruge den klogt.¹∙⁶⁸⁵ Det siges at frimurerer har vekseldalere.¹∙⁶⁹³

En vekseldaler er ikke særlig svær at slippe af med. Man skal bare lægge den tilbage, hvor man fandt den, tre gange, så holder den op med at vende tilbage.¹∙⁶⁸⁶⁺¹∙⁶⁸⁷

Der er forskellige måder at anskaffe sig en vekseldaler. Frimurerne får deres vekseldalere ved, bærende på en kat, at gå 3 gange rundt om kirken ved midnat og blæse ind ad nøglehullet hver gang de kommer til døren. Så kommer fanden ud af kirken og møder dem i døråbningen, skriver frimurerns navn med deres eget blod på deres bryst og giver dem hver en mønt. Da kaster frimurern katten på djævlen og render sin vej. Hvis de når ud af kirkegården er de frelst, hvis ikke bliver de splittet ad.¹∙⁶⁹³

Man kan også få en vekseldaler ved at sprætte en levende kat op, tage hjertet ud af den, gå op på kirkegården med det på en torsdag aften, tæt ved midnat, og grave det ned i kirkegårdens vestre ende. Hernest skal man besøge det sted, hvor man har begravet hjertet, de to følgende torsdage og den tredje aften have en specie (altså en mønt, ikke en småkage) med. Så vil fanden komme og lukke kirkedøren op for én. Da skal man gå ind og lægge specien under alterdugen, så præsten kommer til at messe over den 3 gange. Når det er sket, skal man to torsdag aftener senere gå ind og tag specien tilbage. Den vil da være blevet til en vekseldaler.¹∙⁶⁹⁶

En anden, lidt simplere, metode er at gå op til kirken på en bestemt aften (hvilken aften er ikke angivet) og blæse ind ad nøglehullet. Da skal man holde en sten, som har et rundt hul i overdelen, frem for sig, og daleren vil så lande i hullet. Daleren er gloende og vil brænde hul i ens hånd, derfor bør man bruge en sten til at gribe den.¹∙⁶⁹⁴

En skolemester ved navn Lyngberg havde en Ceperånus (Cyprianus), i hvilken, der stod, at man kunne få en vekseldaler ved at tage en sort høne og gennemstege den i fedt, med hud og fjer, og grave den ned ved en korsvej imellem to tinfade. Så ville fanden komme og tage den og som betaling lægge en vekseldaler i fadene.¹∙⁶⁹⁷

Der findes en anden slags vekseldaler, som i stedet for at vende tilbage til sin ejers pung, multiplicerer sig selv hundrede gange om dagen. Den kan anskaffes ved at gå op til kirken og tage en flig bly fra vinduet. Man skal så læse en besværgelse over dette bly og lægge det i sin pung.¹∙⁶⁹⁵


I nutiden
Det er ikke lykkedes mig at finde nutidige historier om vekseldalere.