Forside Folketro Andet Gæstebog Links
 Sagnvæsner   Fabelvæsner  Etnozoologi og -botanik  Udenlandske væsner   Cyprianus  A-Å

Indhold:
1. Navne
2. Beskrivelse
3. Specifikke sagn
4. I nutiden
5. Galleri
6. Kilder
En dragedukke eller spiritus er en lille medhjælper, typisk skabt af fanden, som drager held og/eller rigdom til sin ejer. Den har ikke noget bestemt udseende, men er ofte lille nok til at kunne bæres og tager typisk form af et dyr eller menneske. Den kan enten drage rigdom til sin ejer ved at trylle det ud af den blå luft eller ved at stjæle det fra andre. Den skal drikke blod af sin ejer for at kunne arbejde, og der er ofte djævelske konsekvenser ved at gøre brug af den.



Navne
Ordet "dragedukke" har ikke noget at gøre med ildspyende drager, men kommer af at denne "dukke" drager rigdom til sig selv og sin ejer. På samme måde betyder "dukke" i denne sammenhæng heller ikke at dragedukken nødvendigvis ligner en legetøjsdukke. Det er uvist præcis hvilken betydning "dukke" skal have hér, men den mest sandsynlige definition findes nok i Ordbog over det danske Sprog: "person, der ikke har nogen fast vilje, men lader sig behandle (som et legetøj) efter en andens luner eller ønske." Der findes forskellige måder at stave ordet på, bl.a. drejdok¹∙⁶⁷⁹ og drejedukke.² Ordet "dragedukke" er af og til blevet brugt om gårdboen og vekseldaleren,² men for sprogets klarhed vil jeg undgå dette.
Ligeledes har ordet "spiritus" ikke noget at gøre med sprit eller alkohol i denne sammenhæng. Det er et lånord fra latin, som betyder "ånd."³ Af andre stavemåder kendes spirrentus.¹∙⁶⁸⁸


Beskrivelse
Dragedukker og spiritusser har ikke noget bestemt udseende. Dragedukker er blevet beskrevet som en lille fugl i et bur,¹∙⁶⁷⁰ en høne, der lægger mønter i stedet for æg,¹∙⁶⁷⁴ en tudse, der altid har en mønt i munden,¹∙⁶⁸⁰ et glødende, flyvende læssetræ (en lang stang der lægges over fx et læs hø i en hestevogn),¹∙⁶⁷⁵ en skabet rotteunge,¹∙⁶⁷⁶ en mand på størrelse med en tommelfinger,¹∙⁶⁷⁸ en skarnbasse, der altid ligger på ryggen,¹∙⁶⁸² og en bog.¹∙⁶⁸² Spiritusser er blevet beskrevet som en lille dukke,¹∙⁶⁸⁸ en hvid orm med et rødt hoved,¹∙⁶⁸⁹ en sort orm¹∙⁶⁹¹ og en skarnbasse.¹∙⁶⁹²

Dragedukker er skyld i at ting pludselig forsvinder,¹∙⁶⁶⁹ formodentligt fordi de stjæler dem og giver dem til deres ejere. De kan bl.a. samle sten til at bygge huse med¹∙⁶⁷³ og give deres ejere held med mælken og fløden,¹∙⁶⁸⁴ men de er primært kendt for at skaffe penge.¹∙⁶⁸² Endvidere kan dragedukker sladre til deres ejere om, hvad de ser.¹∙⁶⁸⁴ Man kan muligvis afskrække dragedukker fra at stjæle fra ens pung ved at spytte i den.¹∙⁶⁶⁹ En dragedukke kan bo i et skrin,¹∙⁶⁷⁷ en æske¹∙⁶⁸¹ eller en kommodeskuffe.¹∙⁶⁷⁸ En dragedukke skal nytårsmorgen have en befaling, som er gældende for hele året, om, hvad den skal slæbe hjem til sin ejer.⁴ Det siges at dens ejer mader den med sit eget blod og at den ikke kan skaffe penge uden at få blod hver dag.¹∙⁶⁸²⁺¹∙⁶⁸⁴ Én dragedukke tærede så meget af sin ejers blod, at han sygnede hen.¹∙⁶⁸²

Dragedukker kan anskaffes på forskellige måder: Når en hane fylder 7 år og begynder at blive mandolm (at angribe mennesker), vil den lægge et æg. Dette æg kan udruges i hestemøg og vil enten klække til en lille fugl, der giver sin ejer én mønt om dagen, eller det vil klække til en lille djævel, som dræber høns.¹∙⁶⁷⁰+¹∙⁶⁷¹

En dragedukke må ikke ses af andre end dens ejer.¹∙⁶⁸⁴ Hvis man ser en anden person dragedukke skal man kaste stål over den - så kommer den på besøg hos én om natten og spørger om man vil dele dens tilragelse halvt om halvt med dens ejer.¹∙⁶⁷⁵ Nogle gange kan man være heldig at se dem tidligt om morgenen, hvor de farer ud af deres ejeres skorstene.¹∙⁶⁷⁵ Hvis man hverken har haneæg eller kan finde en andens dragedukke, kan man anskaffe sig én ved, ved midnatstid, at gå tre gange rundt om en kirke og sige at man gør det i fandens navn. Da vil fanden dukke op og give én valget mellem en dragedukke og en vekseldaler.¹∙⁶⁷⁹

Dragedukker giver større udbytte, men vekseldalere er mere sikre.¹∙⁶⁷⁹ Det siges nemlig at fanden skaber dragedukker for at friste svage sjæle og at sjælen af hver tiende ejer (og sjælen af alle, der dør, mens de er ejere) af en dragedukke tilhører fanden. Man er derfor nødt til at give dukken videre inden man dør, hvilket kan være svært, da ingen vil være den tiende ejer.¹∙⁶⁸⁰ Man må heller ikke eje dem i mere end 9 år, da ens sjæl så vil tilhøre fanden, og af den grund flyttede dragedukker jævnligt fra ejer til ejer.¹∙⁶⁸⁴ I øvrigt er det meget almindeligt for kvinder at have dragedukker, som hjælper til med husholdningen, mens mænd oftere hare spiritusser, som hjælper dem med at gøre gode handler.¹∙⁶⁸⁴⁺¹∙⁶⁸⁹

Spiritusser kan ligeledes skaffe penge til deres ejere og sladre om, hvad de ser og hører, men ud over det, lader de til at være lidt mere begrænsede i deres evner og knapt så knyttede til fanden. Det siges at en spiritus kan stjæle penge direkte fra fabrikken, inden de bliver talt, men efter pengene tælles, kan den ikke stjæle dem.¹∙⁶⁸⁸ Som dragedukker bor de i små æsker¹∙⁶⁹¹ og skal fodres med blod, hvilket foregår ved, at ejeren sætter spiritussen på sin arm og lader den suge; på det sted, hvor spiritussen har suget, kan der ikke længere komme blod ud, og således bliver ejeren ved indtil han ikke har mere blod tilbage. Så dør han og hører fanden til.¹∙⁶⁹² Nu og da, har folk spiritusser bag ørerne, som hvisker gode økonomiske råd til dem - det er især almindeligt blandt bønder, som også bruger dem til at få besked om, hvad der foregår andre steder i landet.¹∙⁶⁸⁹

Der er forskellige beretninger om hvor mange penge spiritusser giver om dage - én daler,¹∙⁶⁸⁸ fem daler,¹∙⁶⁸⁸ en specie,¹∙⁶⁹⁰ fire skilling,¹∙⁶⁹¹ en rigsort¹∙⁶⁹¹ eller to mark.¹∙⁶⁹² Nogle siger at man skal sige en trylleremse for den for at få penge.¹∙⁶⁹⁰ Andre siger, at hver gang man vender æsken om, ligger der penge i den.¹∙⁶⁹¹ Fælles er dog, at spiritusser er meget svære at komme af med, især efter, man har taget imod deres penge. Hvis man prøver at smide en spiritus væk, vil den altid komme tilbage til én,¹∙⁶⁹¹ med mindre, man aldrig har taget imod penge fra den - i så fald, vil den fatte besked efter et par forsøg og holde sig væk.¹∙⁶⁸⁸ For at kunne slippe af med en spiritus, efter man har taget imod penge fra den, er man nødt til at sælge den.¹∙⁶⁹¹ Det berettes ikke, hvordan man skaffer en spiritus, kun at den gives til folk af fanden,¹∙⁶⁹² og at man kan blive ejer af én ved et uheld.¹∙⁶⁸⁸

Det nævnes at dragedukker og spiritusser har været relativt almindelige blandt almuen, men trods dette kunne beskyldninger om, at nogen gjorde brug af dem, føre til en sag i landsretten.² Nogle sagde, at bønder havde nisser, mens husmænd måtte nøjes med dragedukker.⁴


Specifikke sagn
Engang, da der blev slået hø i Vorgård Enge, kom en spillemand forbi og bønderne gav sig til at danse. Da kom ridefogeden og skældte em ud for at daldre i stedet for at arbejde. Privat kaldtes Ridefogeden "Bittefanden" af bønderne, men i dag lo en mand ved navn Søren og sagde, indenfor Ridefogedens hørevidde, "Jeg tror Bittefanden er lidt knotten i dag." Da fór Ridefogeden op og piskede ham over ansigtet. På vej hjem skulle Ridefogeden igennem skoven. Søren sagde, at han havde set en bisværm flyve mod skoven, som han ville prøve at fange, og fulgte efter Ridefogeden. Søren halede ind på ham, greb en kævle og bankede ham til han var på randen af døden. Efter et par dage blev Søren fanget og smidt i fangekælderen, men de kunne ikke få ham til at gå til bekendelse. Da kom Sørens mor, som sagdes at være heks, på privat besøg hos Ridefogeden, og spurgte om han nu var sikker på, at det var Søren, der havde tæsket ham, og om det ikke kunne have været en anden. Ridefogeden sagde nej, men moderen blev ved. Da tog hun en dragedukke op af sin lomme og sagde, at hvis han insisterede på at Søren var skyldig, så skulle hun nok "gøre ham i stand at han aldrig skulde blive til menneske mere," og i det samme gjorde hun mystiske fagter over fogeden, der stadig var sengebunden, og rystede truende med dragedukken i hånden og sagde: "Riv ham og slid ham inden 12 timer." Til sidst lovede Ridefogeden at lade Søren gå fri.¹∙⁶⁸³


I nutiden
Det er ikke lykkedes mig at finde nutidige historier om dragedukker eller spiritusser. De seneste historier lader til at være fra 1800-tallet.


Galleri




Kilder
1. "Danske Sagn, Som De Har Lydt i Folkemunde, Bind 6, del 1: Djævelskunster, Kloge Mænd og Koner," (1892). Evald Tang Kristensen. Århus Folkeblads Bogtrykker.
2. "Jyske Ordbog," Dragedukke (2022). Peter Skautrup Centret. Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.
3. "Ordbog over the danske Sprog," Spiritus (1953). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Gyldendal.
4. "Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål," Dragedukke (1886-1893). Henning Frederik Feilberg. Universitets-Jubilæets danske Samfund.